Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
af et uudslnkkeligt Had; han korsede Armene over Bry-
stet og indtog en Stilling, som om han endnu stod
i Riddersalen paa Stockholm Slot og gav sin Befaling
til at gribe Nils Sture død eller levende og afbrænde
hans Gaard. Der fandtes dog hos denne Mand en vis
Storhed, som ikke blot stiller ham forrest mellem hans
egen Slægt, men ogsaa mellem alle dem, som paa Grund
as deres Handlinger bleve kaldte Unionsvenner. Denne
Storhed ligger netop i hans Ubøjelighed, hans Jhærdig-
hed, hans stærke og urokkelige Fastholden ved det Maal,
han havde sat sig. Og dette Maal stiller sig for ham
hojere end sor nogen anden Unionsven. Man syntes
ligesom at skimte, at Sverig var det yderste Maal bag-
ved hans Stræben, skjøndt de slette Midler, as hvilke
han benyttede sig, borttog den lyse Udsigt og omgiver
hele Billedet med mørke Skygger, der blive sortere og
sortere, jo mere selve Midlerne synes at blive Mandens
Maal. Og nu var der ingen Tvivl, nu da han
saae sit hojeste Maal blive tilintetgjort, nu var der
ingen Tvivl om, at han hellere vilde have set den frem-
mede Konge komme tilbage og tage Sverig i Besiddelse,
end at en anden svensk Mand. selv om det saa var den
saa inderlig hadede Kong Karl, skulde indtage den Plads,
han selv maatte forlade.
. Og denne uanselige Ridder, som han havde troet
ikke var farligere, end at han kunde skyde ham til Siden
paa samme Maade, som man med Foden sparker en Sten
bort, der ligger En i Vejen, denne Ridder stod nu for
ham hoj og mægtig og med Sverigs Fremtid i sin Haand,
ligesaa sikkert, som han for Ojeblikket var Herre over
Erkebispens Liv.
Denne Tanke var vel den bittreste, der nogensinde
var opstegen i Jøns Bengtssons Hjerne, og han havde
sikkert tusind Gange hellere ladet sig dræbe af disse ra-
sende Vonder, endnu at staa som den, der trængte
til Hjælp, overfor denne Mand, hvis blotte Person
repræsenterede hans Nederlag, Tilintetgjørelsen as Alt,
hvad der for ham havde været det Hojeste paa Jorden-
Derfor saae han saa stolt og saa bittert paa Hr. Nils,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
