Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
anstrengelser, af og til endog med voldsomme Brydninger
for ret at gjøre sig gjældende, ligesom Fossens brusende Drø-
nen forkynder rundt omkring Elvens uimodstaaelige Kraft.
Det var en dunkel Bevidsthed herom, der, tilligemed
Nødvendigheden af at være Hovedbegivenhederne paa
nærmere Hold, bevægede Nils Sture til«at vove det dri-
stige Tog midt ind i det mod ham paa ingen Maade
venlig sindede Upland. Han stolede paa fPaalidelig-
heden af de indløbne Efterretninger om, at de ·Erke-
bispelige var fuldt sysselsatte i den vestlige MiilardaL
og inden Sagerne havde udviklet sig saaledes der, at de
kunde vende sig mod ham, haabede han at have Kjærnen
af Dalahæren hos fig-
Saa drog han da frem mod Upsala, hvis Domkirkes
høie Taarn allerede paa langt Hold viste Vejen til den
By, hvor Mordbraenderen og Forræderen havde sit erke-
bispelige Sæde-
Da han endelig den the August om Formiddagen
red ind i Upsala og saae det erkebispelige Palads, der
laa der saa mørkt og skummelt og ligesom skuede ned
paa ham og hans Svende, kunde han ikke forhindre, at
hans Tanke fløi hen til det brændende Penningeby. Nu
kunde dog Gjengjceldelsens Time være kommen, og lige-
som for at opfriske hans Minder sagde Sten Sture« der
red ved Siden af ham, med det bleggule Skærf slynget
om Livet:
— Jeg vilde ønske, at Erkebisp Jons nu opholdt
sig derinde. . . . han vilde da vistnok ønske den Gjerning
ugjort, som skete forrige Efteraar, da han lod stikke Jld
paa Peuningeby.
Nils Stnre foer sammen og blegnede, men han sagde
sagte til Vennen:
— Onde Tanker dvæle herinde, Sten, man dem ikke
frem for Dagens Lys»« Gud forbyde, at en Handling
af lav, personlig Hævn skulde plette det Hverv» som vi
har paataget os.
Hr. Sten tav, da han mærkede, hvor dybt Erin-
dringen om denne Begivenhed gik Vennen til Hjerte.
Men Erkebispens Palads var et befæstet Punkt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
