Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
i Bugten under Solø viste sig Masten af et Skib, som
syntes at ligge for Anker der.
Nils standsede og søgte at udspejde, hvem Skibet
kunde tilhøre, thi det vakte i høj Grad hans Opmærk-
somhed, at det laa for Anker under Sol-sen. Han be-
fandt sig paa en lille Høj, der paa alle Sider var om-
givet af høje Træer, og han maatte derfor ride et Stykke
tilbage for at komme ned paa den nedenfor liggende
jævnere Jordbund. Her havde han en fortrinlig Udsigt
til Skibet og kunde iagttage bekvemt, hvad det mulig havde
iSinde at foretage, medens han selv af de ved Stranden
voxende Træer var aldeles-beskyttet mod en lignende Iagt-
tagelse fra Skibsfolkenes Side. Da hørte han pludselig
to Stemmer tale tcet under sine Fødder Han forsøgte at
se derned, men Træerne forhindrede ham deri, dog troede
han at kunne skjelne Bagstavnen af en Baad, som laa
dernede.
— Tro ikke det, Søbjørn! ytrede den ene
Stemme. Hans Naade skal inden en Time være ombord
paa Fartøjet.
— Og hvad vil han da i Land? hørtes den anden
Stemme spørge —- Vinden er god, og der er ingen
Grund til uden Nødvendighed at opfcktte Afrejsen. »Den
sorte Gaas« kjender disse Farvande fra gammel Tid,
skjøndt den nu sejler under kongeligt Flag!
— Har da »Gaasen« været udsat sor nogen Fare i
dette Farvand?
— Det just ikke . .» . . men da jeg engang for mange
Aar siden foer mellem Abo og Stockholm, havde jeg ogsaa
en fornem Herre ombord, som vilde stikke af; han hed,
saa vidt jeg husker, Jost van Bardensleth. Han havde
sin Kjæreste og hendes Veninde med sig, og vi lagde os
for Anker under en D, men det maatte Ridderen haardt
undgjaelde for; thi medens vi laa der, kom Fetaliebrø-
drene og tog Jomfruerne fra os, og Ridderen vilde ikke
have kunnet frelse fit Liv, hvis han ikke havde ladet,
som om han sprang i Søen. Han ilede ned under
Daekket, men jeg kastede en stor Sten i Søen, og saa
troede Fetaliebrodrene, at det var Riddercn, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
