- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
380

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

en Aftenstund kom ridende til Slottet med fine Svende.
Stjernerne skinnede saa straalende ned fra den mørkeblaa
Himmel, og alle Faklerne brændte saa prægtig og fpejlede
sig i de blanke Harniskerz men hverken de himmelske
eller de jordiske Lys kunde maale sig med Udtrykketi
Fru Britas Ansigt, da hendes Ægtefælle sluttede hende
i sine Arme og førte hende op ad Hojenloftstrappen til
Riddersalen.

—— Saa have vi dog vundet Sejr, Nils! udbrød hun
henrykt. Kongen venter Dig paa Stockholm Slot, og
han hilser i Dig sin Redningsmand.

— Kongen? spurgte Nils.

— Ja....! svarede Fru Brita. Veed Du det
ikke? . . ..

—- Et saadant Budskab burde vel have været sendt
mig, sagde Nils, men Herrerne ere komne mig i For-
kjobet. Jeg agtede nu at drage til Stockholm for at
fuldfore mit Hverv . . . .! Naa, saa er dog min Hensigt
opnaaet, og Sverig kan atter aande frit efter al den Uro
og alle de Kampe, det har maattet udholde.

—- Du vidste det altsaa ikke? gjentog Fru Brita i
en misfornojet Tone, men Kongen veed dog, hvem det
er, der atter har sat Kronen paa hans Hoved, og han
vil ikke glemme det! Guds Moder og alle Helgene være
prisede, min Herre og Husbond er dog den ypperste
Ridder i hele Sverigs Land!

Hun følte sig saa usigelig lykkelig og rig, naar hun
saae paa sin Mand og Børnene, og alle de svundne Be-
kymringer, alle disse Sorger, som naar de komme, synes
saa novervindelige, sank nu ligesom ved et Trylleslag
sammen og drog bort som Skyerne efter en Uvejrs-
nat. Skyggerne faaes endnu, men de bleve svagere og
svagere og tjente kun til at vise den ssnlde Skjønhed af
de smilende Enge, som nu udbredte sig for de glæde-
drnkne Øine

Det var dog vanskeligt at afgjøre, hvad der glædede
Vrita mest, Visheden om Sejren for Sverigs Rige, eller
Visheden om hendes Helts Sejer over sig selv, der saa
tydelig viste sig i den Rolighed, hvormed han modtog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free