Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
berøvet Brugen af sin Fornuft, behøvede han ikke at
frygte Noget af hende. Han havde bragt hende til Taus-
hed, uden at der var flydt en Draabe Blod; hun var
død uden at være død. Han kunde ikke have ønsket sig
noget bedre Resultat, og han glædede sig ret af Hjertet
over Jugeborgs Ulykke. Beroliget med Hensyn til hende
forlod han allerede den følgende Dag Vesteräs, og nogle
Dage efter traadte han ind i sin Moders Hytte.
Hendes omhyggelige Pleje havde gjort Underværker.
Ridderen var kommen saa vidt, at han kunde være lidt
oppe. Han var vel endnu bleg og mat, men han smilte
dog venlig og rakte Haanden ud mod Sigge, da han
hørte den gamle Kone kalde ham sin Søn.
— Jeg har Eder og Eders Moder at takke for mit
Liv, sagde han, og jeg veed næppe, hvorledes jeg skal
lønne Eder for al den Umage og Ulejlighed, J har havt
for min Skyld!
Sigge søgte at fremtvinge et Smil og mumlede
Noget om, hvad der var enhver ærlig Mands Pligt lige-
overfor en saa tapper Ridder som Hr. Sten, og det
glædede ham, at hans Moders Pleje og Medicin havde
gjort en saa god Virkning.
Hr. Sten var naturligvis begjærlig efter at erfare,
hvad der havde tildraget sig i den lange Tid, han havde
ligget fængslet til Sygelejet. Den lille O besøgtes sjel-
den as nogen Fremmed, og allermindst skete det paa denne
sildige Aarstid.— Derfor var han aldeles uvidende om
Alt, hvad der var hændet, siden han faldt af Hesten
i Kampen ved Upsala. Og i jo højere Grad hans Kræf-
ter vendte tilbage, desto mere pintes han af den Uviden-
hed, hvori han levede.
Nu fik han dog sit Ønske idenne Henseende op-
fyldt, da Sigge ikke havde nogen Grund til at skjule for
ham, hvad der var stet. Denne gav imidlertid under sine
Meddelelser Alt, hvad der angik Nils Sture, en saadan
Farve, at det vakte Hr. Stens Opmærksomhed i den
Grad, at han tilsidst ndtalte sin Forundring derover.
Sigge lod, som om han ikke mærkede det og fort-
satte sin Beretning, men saasnart han igjen kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
