- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
477

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

477

Men paa Lagno staar det aldrig rigtigt til. Der paa
Gaarden findes ikke nogen Jomfru, som J siger; men
Fiskere, som have sejlet her forbi i maanelyse Nætter,
har set det Samme som J, en Jomfru med et dejligt
Ansigt, der gik langs med Stranden ..... De have
tomret et Kors af en omsthrtet Birk og opstillet det
ved Strandbredden paa det Sted, hvor hun plejer at
vise sig, og de paastaa, at der staar hun ofte og smiler
og græder, men hendes Smil er godt, og hendes Taarer
falde som Dug paa Blomsterne ved hendes Fødder-
Derfor voxer Græsset ogsaa frodigft omkring Korset, og
aldrig kommer Fiskeren hjem med tomme Næt, naar han
har set den hvide Jomfru iLunden. Der er ogsaa dem.
som have hørt hende synge, og saa smukt har aldrig nogen
Mennesketunge sunget, sige-de.

— Men for Fremtiden skal hun hverken fes eller
høres mere her paa Lagnø, thi jeg vil tage hende med
mig, naar jeg drager herfra, sagde Ridderen i en be-
stemt Tone· .

—- Hellige Guds Moder, hvad tænker I paa, Hr.
Ridder! raabte den Gamle. . .. den hvide Jomfru er en
Aand, som J aldrig vil kunne faae fat paa. Saasnart
hun hører den mindste Støj, forsvinder hun. Vil J »fe
hende endnu engang, faa skle Eder en Aften som denne,
og J kan stole paa, at hun kommer tilsyne, men vogt
Eder for at aabne Munden eller paa anden Maade
fkrcemme hende, thi da forsvinder hun, og en Ulykke ram-
mer Eder, inden J aner det.

Den gamle Kones Ord udøvede en vis Indfly-
delse paa Sten. Ikke fordi han troede paa det Vid-
underlige og Troldomsagtige i hendes Fortælling, skjøndt
han ikke var ganske blottet for sin Tids Tro paa over-
naturlige Ting, —- men fordi den gamle Kones Ord,
hvor vis han end var paa at have set sin Hjertens-
kjær, ledte hans Tanker hen i en Retning, der bragte
ham til at afstaa fra den Beslutning, han først havde
fattet: med Magt at ville rive Jomfruen ud af det
Fængsel, hvori hun øjensynlig befandt sig. Thi her maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free