Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
bedste Maade skulde bære sig ad dermed, randt Sangen
om Jomfru Solfager ham i Hu, og han sremtog Pa-
piret, hvorpaa den var skreven, og skrev paa Bagsiden:
»Jngeborg, har J glemt mig, saa har jeg dog ikke
glemt Eder, men er indtil Døden Eders trofaste Ridder
Sten Sture.«
Og førend Stjernerne var forsvunden for Solens
første Straaler, var han ved Korfet og befæstede Papiret
der, hvor han havde set Jngeborg holde sin Haand.
Derpaa ilede han ned til Baaden, som skulde bringe ham
til Stockholm.
Det varede ikke længe. inden Efterretningen om, at
Hr. Erik Karlsson med en fjendtlig Flaade nærmede sig
Stockholm, bekræftede sig, og Hr. Sten fandt ved sin
Ankomst til Byen Stemningen meget bevæget Nils
Sture havde allerede opholdt sig der et Par Dage, og
hans Ankomst udøvede en besynderlig, beroligende Ind-
flydelse. Kongen selv, som havde skrantet faa godt som
hele Tiden, siden han kom tilbage til Stockholm, havde
benyttet sig af den prøvede Ridders Nærværelse til at
foretage en Rejse nedad Miilaren for mulig at gjenvinde
Sundhed og Kræfter i de usædvanlig smukke For-
aarsdage. .
Af let forklarlige Grunde undgik de tidligere Venner
hinanden, naar ikke Fædrelandets Tjeneste nødte dem til
at komme sammen. Da glemtes alt Nag, Skillevæggen
mellem dem faldt sammen, den Ene tog og den nden
gav villig Raad, og Jngen af dem viste nogen stro
eller Tøven, fordi det tidligere inderlige Forhold var
brudt; men de sørgede derover, og Smerten var saameget
desto større, som Ingen af dem kunde forstaa, hvorledes
det egentlig var kommen saavidt. Nils havde flere Gange
fogt at nærme sig Sten, men saa ofte han berørte den kildne
Sag, havde der i Stens Ansigt vist sig et saa smerteligt
Udtryk, at han havde trukket sig tilbage med det For-
sæt, at lade Tiden raade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
