Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Øjnene op mod Foraarssolen. Barnet
køres til Daab.
Havestuedøren har ikke været aabnet,
siden den lukkedes en silde
Efteraarsdag. Nu bager Solen dens Ruder, og
der er helt lunt i Stuen. Da Døren
aabnes, strømmer Foraaret friskt og ungt
ind med fugtig Muldlugt og kildrende
Varme.
Gangene er sivende Morads og paa
Plænerne tramper man gennem et løst
Snedække lige i det klare Vand. Paa
en Tue midt i den stærkeste Sol staar
et gammelt Lindetræ med Græs ved
Foden. Og dér mellem vaade Blade,
klods til Sneen, kigger frem paa
smaabitte blege Stilke i et Hylster af Grønt
de første Aarets Blomster, gule
Foraars-blomster, utaalmodige efter Lyset og Livet,
vovende sig frem selv gennem Sneen.
Solen retter sine Straaler lige ned i
de begærligt aabne Kalke, og de fattige
Smaablomster glimrer som Guld.
Saa er Foraaret da kommet. Det
siger ogsaa den gamle Kone, idet hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
