Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 3. Den nye Videnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Den nye Videnskab. 15
denne Metode skyldes, efterat allerede den berømte Kunstner
Leonardo da Vinci (1452—1519), Renaissancens mest alsidige
Geni, havde udtalt Tanker i samme Retning, som dog først
langt senere bleve bekendte.
Hos Johannes Kepler (1571—1630), den berømte Astro
nom, foregik en interessant Udvikling fra en teologisk-poetisk
Verdensanskuelse til en exakt naturvidenskabelig Opfattelse.
Han gik først ud fra, at Universet som en Aabenbaring af
Guddommen maatte være ordnet efter simple geometriske
Forhold, som han endog mente at kunne konstruere paa For
haand. Senere fastholdt han kun den almindelige Overbevis
ning, at der maatte gælde visse matematiske Love for Pla
neternes Bevægelser, og paa Grundlag af Tycho Brahes
lagttagelser fandt han disse Love (idet han bl. A. paaviste, at
Marsbanen var en Ellipse). Og medens han tidligere havde
forklaret Planeternes Bevægelse ved Antagelsen af særegne
Planetsjæle, opstillede han senere (i sit Skrift om Marsbanen)
det Princip, at de Aarsager, man antog, selv skulde kunne
paavises i Erfaringen; en saadan Aarsag kaldte han vern
causa. Planetsjælene vare ikke veræ causæ. — Foruden den
teologiske Begrundelse af den kvantitative Metode har han
ogsaa en psykologisk Begrundelse: den matematiske Erken
delse er den klareste og sikreste, vi besidde, og bør derfor
anvendes saa vidt som muligt. I kvalitativ Henseende kunne
Fænomenerne stille sig forskelligt for forskellige Individer;
men ved kvantitativ Bestemmelse hører Uenigheden op. —
Endeligt viser Erfaringen, at alle materielle Fænomener have
kvantitative, særligt geometriske Egenskaber: übi materia, ibi
geometria.
Den egentlige Grundlægger af den moderne Naturviden
skab er dog Galileo Galilei (1564—1642) ved sin klare
Bevidsthed om Vexelvirkningen mellem Induktion og Deduk
tion, lagttagelse og Beregning. lagttagelsen kan ikke omfatte
alle mulige Tilfælde; vi maa derfor holde os til visse ud
valgte Fænomener, beskrive og maale dem saa nøje som mu
ligt, paa Grundlag deraf ved Slutning og Beregning opstille en
Hypotese og undersøge, om de Konsekvenser,, der kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
