Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - b. Thomas Hobbes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b. Thomas Hobbes. 23
ningen, den Sætning, at Bevægelse kun kan opstaa af Bevæ
gelse og ikke frembringe Andet end Bevægelse. Naar nu disse
Grundsætninger skulle forklare Alt, saa maa Alt beståa i Be
vægelse. I sin systematiske Fremstilling begynder Hobbes
med Læren om Legemet (corpus) i Almindelighed, en Frem
stilling af de geometriske, mekaniske og fysiske Bevægelses
love, gaar derefter over til Læren om Mennesket (homo),
d. v. s. om de Bevægelser, der foregaa i Mennesket, de fysio
logiske og psykologiske Bevægelser, og ender med Læren om
Borgeren (civis), d. v. s. om de Bevægelser i Menneskene, der
betinge deres gensidige Forhold og deres Samfundsliv. — Den
friskeste Fremstilling af sine psykologiske og sociale Teorier
har han givet i et omtrent 1640 forfattet Skrift Elements of
Law (ny Udgave ved Tønnies 1888). Senere udgav han dels
de statsfilosofiske Skrifter De cive og Leviathan, dels en sy
stematisk Fremstilling af Systemets to første Dele (De corpore
og De homine) under Navn af Elementa Philosophiæ (1655).
De første Grundsætninger maa ifølge Hobbes opstilles
som vilkaarlige Definitioner. Men han er klar over, at Viden
skaben ikke kan nøjes med Deduktioner ud fra saadanne
Definitioner. Naar vi gaa over fra Geometri til Mekanik, derfra
til Fysik og derfra igen til Psykologi og Samfundslære optage
vi stadigt nye Forudsætninger og opstille Hypoteser, der gøre
Anvendelsen af de almindelige Grundsætninger paa de specielle
Omraader mulig. Men han tvivler ikke om, at Grundsætnin
gerne kunne anvendes helt igennem. Naar Alt er Bevægelse,
maa Alt være legemligt. En ulegemlig Ting er en Uting. Viden
skaben kan kun undersøge endelige Ting, da kun saadanne
kunne være i Bevægelse fra et Sted til et andet. Om Verden
som afsluttet Hele kunne vi ingen Viden have. Alle Spørgs
maal angaaende Verden som Helhed føre over til det Übe
gribelige og kunne kun afgøres ved Tro, ikke ved Viden.
Hverken om Verdens Opstaaen, Grænse eller Ende kan Viden
skaben lære Noget. Den højeste Videnskab, Visdommens Før
stegrøde (primitiæ sapientiæ) er forbeholdt Teologerne, lige
som i Israel Høstens Førstegrøde var forbeholdt Præsterne. -
Naar Alt er Bevægelse, maa Fornemmelsen, og Bevidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
