Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Erfaringsfilosofien - b. George Berkeley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 111. Erfaringsfilosofien:
b. George Berkeley (1685— 1753) ønskede at fjerne de
for Religionen farlige Konsekvenser af den nye Videnskab,
og dette Maal mente han at naa ved Kritik af de abstrakte
Begreber (især Begreberne Rum og Materie) og ved at gaa
tilbage til den umiddelbare Erfaring og Anskuelse. Sjældent
have barnlig Fromhed og skarp kritisk Analyse været forbundne
paa saa nøje en Maade som hos denne klare og fine Aand.
Paa Universitetet i Dublin havde han studeret Locke, New
ton og Kemikeren Boyle, og han forfattede sine Hovedskrifter
som ung Mand. Derpaa blev han anglikansk Gejstlig og pole
miserede ivrigt mod Fritænkerne. Hans Yndlingsplan var at
stifte en Højskole i Amerika, dels for at omvende Indianerne,
dels for at forplante Kunst og Videnskab til ny Blomstring i
den nye Verden. Efter tre Aars Ophold derovre maatte han
opgive denne Plan. Han virkede derefter som Biskop i Cloyne
i Irland, lige ivrig som Sjælesørger, som Filantrop og som
Patriot.
I sit Hovedskrift (Principles of Knowledge. 1710) viser
Berkeley, at vi i Ordets strenge Betydning ingen Almenfore
stillinger have, saaledes som endnu Locke havde antaget. Vi
kunne forestille os en Del eller en Egenskab sondret fra an
dre Dele og Egenskaber. Men vi kunne ikke forestille os
noget for flere Egenskaber Fælles", som f. Ex. Farve over
hovedet. En Forestilling om Farve maa enten være en Fore
stilling om Rødt eller om Gult eller om Grønt o. s. v. Naar
jeg vil have en Forestilling, der skal gælde for flere kvalita
tivt forskellige Ting, maa jeg enten betragte en enkelt af disse
Ting som Exempel, eller bruge et Ord, der passer paa en
hver af dem. Forestillingen om Materie som noget Udstrakt
og Bevægeligt er nu en blot Almenforestilling; ti vi kunne
ikke iagttage noget Udstrakt uden Farve, Haardhed o. s. v.
Og Rummet (Udstrækningen) kende vi (som Berkeley havde
vist i Theory of Vision. 1709) fra to forskellige Sanser, Syn
og Berøringssans. Rummet i Almindelighed (det matematiske
Rum) skal være fælles" for Syn og Berøring; men noget
Saadant kan ikke forestilles. Vor Rumsforestilling maa enten
angaa Noget, der kan ses, eller Noget, der kan berøres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
