Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Opplysningsfilosofien - 1. Voltaire, Holbach og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 IV. 1. Oplysningsfilosofien:
var ved at bryde igennem. Som Hume’s Problem gjaldt Viden
skabens Mulighed, saaledes gjaldt Rousseaus Problem Kul
turens Værdi.
Rousseau var født i Genéve. Hans urolige, ud over det
sædvanlige Livs Grænser higende Aand kastede ham ind i et
romantisk Vandre- og Eventyrliv, der i Aaret 1741 førte ham
til Paris, hvor han blev Ven med Diderot og Holbach. Da
den store Tanke om Modsætningen mellem Natur og Kultur
var gaaet op for ham, forlod han Paris for at leve paa Lan
det, og snart efter brød han med sine encyklopædiske Venner.
Formedelst hans Skrifter (der bleve brændte ligesom Voltaire’s,
men ikke vare anonyme som dennes) blev han landflygtig;
selv i Schweiz kunde han ikke finde noget blivende Sted. I
hans senere Aar havde hans Mistænksomhed og Forfølgelses
frygt afgjort Karakteren af Sindssyge. Sine sidste Aar levede
han i Frankrig i Tilbagetrukkenhed.
• Ved Natur forstaar Rousseau Livets umiddelbare og sam
lede Kraft, den uvilkaarlige Udfoldelse, i Modsætning til den
Delthed og Begrænsning, som Kulturen volder, især formedelst
Arbejdets Deling, der ikke lader den Enkelte naa til alsidig
Udvikling, men fremelsker en enkelt Evne paa de andres
Bekostning, hvorved saa Menneskene blive mere afhængige
af hverandre. Den sunde, uvilkaarlige Selvhævdelse (amour
de soi) staar ikke i Modsætning til Medfølelse og Hengivelse;
tvertimod behøver den, hos hvem det indre Liv rører sig
kraftigt, ingen Forskel mellem sig og de Andre at gøre. Det
er kun, naar en usund Sammenligning og Kappestrid gør sig
gældende, at Selvhævdelsen bliver til Egoisme (amour propre).
At vende tilbage til Naturen betyder for Rousseau at vende
tilbage til Livets og Kræfternes Enhed og Fylde, hvor hver
ken indre eller ydre Modsætninger gøre sig gældende. I Mod
sætning til Kulturens splittende Virkning udraaber han: Rendez
I’homme un! I den frie Natur, som Rousseau ret havde lært
at kende under sin Ungdoms Omstrejfen, rørte denne Enheds
følelse sig især levende hos ham. Han er den første Forfat
ter, der ret har givet Udtryk for Glæden over Naturensom
heden og Naturskønheden. — Da Følelsen — i Modsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
