Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 1. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi:
54
Det er kun Formerne, Kant efter sin Opgave har med at
gøre, og af dem finder han, at der faktisk gør sig tre Arter
gældende, der dog alle frembyde det samme Grundpræg og
ere Ytringer af en og samme Grundform.
I enhver Sansning er der Noget, som er uafhængigt af de
specielle Sansekvaliteter, jeg opfatter: jeg kan i et og samme
Rumsbillede sammenfatte forskelligt farvede Ting til forskel
lige Tider, og jeg kan i den samme Tidslængde opleve højst
forskellige Begivenheder. Alt hvad jeg sanser, hvor forskelligt
og skiftende det end er, sammenfatter jeg i Rum eller i Tid
eller i begge Former. Rum og Tid ere Anskuelsesformer,
ved hvis Anvendelse Fornemmelsernes Kaos sammenfattes
og ordnes til Sansebilleder.
Men vi blive ikke staaende ved Sansebillederne. Disse
sammenfattes og ordnes igen af Eftertanken („ Forstanden")
og stilles i bestemte Forhold til hverandre. Ogsaa herved gør
sig visse Former gældende: Forstandsformerne eller Katego
rierne (Grundbegreberne). Ad en meget kunstig Vej, som vi
her ikke kunne gaa ind paa, søger Kant at vise, at der er 12
saadanne Kategorier; men han antyder, at de kunne reduceres
til to: Størrelses- og Aarsagskategorien. Størrelsesbegrebet
anvende vi, naar vi gaa ud fra, at Alt, hvad vi erfare, maa
have en vis Udstrækning i Rummet og en vis Styrkegrad, og
at der mellem alle Punkter i Rummet og mellem alle Gra
der paa Styrkeskalaen er en kontinuerlig Overgang mulig.
Aarsagsbegrebet anvende vi, naar vi gaa ud fra, at de Be
givenheder, vi iagttage, maa kunne forbindes saaledes, at der
ikke blot er et Tidsforhold mellem dem, men ogsaa et saa
dant Forhold, at den ene Begivenhed for os indeholder
Grunden til den anden, saa at der er en Analogi mellem
Forholdet Grund—Følge paa den ene Side og Tidsforholdet
mellem Begivenhederne paa den anden Side. Begge Katego
rier udtrykke Fordringen om kontinuerlig Sammenhæng og
virke sammen til, at vor Erfaring kan udgøre en Enhed. I
Kraft af Størrelsesbegrebet gaa vi kontinuerlig! fra Sted til
Sted og fra Grad til Grad, og i Kraft af Aarsagsbegrebet gaa
vi kontinuerligt fra Begivenhed til Begivenhed. Der skal in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
