Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 2. Etik - 3. Enhedslære paa æstetisk og biologisk Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Kants Æstetik og Biologi. 61
skabeligt begrundes. Det er praktiske Postulater, der føre til
den, Postulater, som ikke kunne modbevises, da Videnskaben
selv har sin Grænse (i Ding an sich"). Deres Betydning
bestaar i, at de holde os oppe i vor Stræben efter at hævde
den etiske Lovs Gyldighed. Men de udvide ikke vor Erken
delse; det følger allerede deraf, at vor Erkendelses Former
kun gælde indenfor Erfaringen. Alle religiøse Forestillinger
grunde sig derfor kun paa Analogi; de ere symbolske og
billedlige. — I sit Skrift Religion innerhalb der Grenzen der
blossen Vernunft (1793), — det Skrift, der bragte Kant i
Konflikt med Statsmyndigheden, — har han gennemført en
symbolsk Opfattelse af de kristelige Dogmer, i hvilke han
finder dybe etiske Sandheder indeholdte.
3. Enhedslære paa æstetisk og biologisk Grundlag. (Kri
tik der Urtheilskraft. 1790).
I sin Erkendelsesteori og i sin Etik havde Kant hævdet
en skarp Modsætning mellem Erfaringsverdenen og Tingene
i sig selv". Ja, hans hele Filosofi er karakteriseret ved skarpe
Distinktioner, der efter hans Mening vare nødvendige, naar
Erkendelsens Gyldighed og det etiske Ideals übetingede Ka
rakter skulde hævdes. Men netop ifølge den kritiske Filo
sofis Principer, som jo indskærpe Überettigelsen af at over
føre vore Tanker paa Tilværelsen i sig selv, maatte den
Tanke opstaa, om ikke ogsaa selve hine Distinktioner og
Modsætninger maatte være at skrive paa vor menneskelige
Opfattelses Regning. Kant fandt to Grupper af Kendsgernin
ger, som kunde pege i Retning af en Enhed, den ene Gruppe
af æstetisk, den anden af biologisk Art.
a. I de Fænomener, vi kalde skønne og ophøjede, frem
bringer Tilværelsen et uinteresseret Velbehag hos os. Det er
ikke vor Sanselighed, der tilfredsstilles, naar vi staa overfor
noget Skønt. Det Skønne beror paa, at vor Anskuelsesevne
og vor Forstand let og uvilkaarligt kunne forbinde den givne
Mangfoldighed til en Enhed, ret somom Fænomenet var af
passet efter vor Opfattelsesevne. Kant tænker her især paa
Formskønheden, som den viser sig i Harmoni og Symmetri,
i Naturens og i Kunstens Værker. Ved det Ophøjede over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
