Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Nyere Problembehandlinger
- b. Tilværelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
b. Tilværelsesproblemet.
Romantikens Filosofi havde trot at kunne reformere
Naturvidenskaben. Og dog havde netop samtidigt med denne
Filosofis Tilbliven, i Slutningen af det attende Aarhundrede,
Naturvidenskaben gjort store Fremskridt. Den gamle
Overbevisning om Materiens Bestaaen blev bekræftet af Lavoisier
ved Vejning, altsaa formedelst den kvantitative Metode, og en
Række af Forskere (Priestley, Saussure o. fl.) paaviste
Hovedlovene for Stofskiftet i Plante- og Dyreverdenen og
indordnede derved det organiske Liv i Naturens store Kredsløb.
Et nyt Opsving fik Naturvidenskaben omtrent ved Aar
1840, navnligt ved Robert Mayers Opdagelse af Energiens
Bestaaen (1842). Tanker, som allerede Descartes, Huyghens
og Leibniz havde udtalt, fik nu erfaringsmæssig Bekræftelse,
idet det viste sig, at det ikke blot er paa det rent mekaniske
Omraade, at ingen Kraft forgaar eller opstaar, men at dette
ogsaa gælder under Vexelvirkningen mellem de specielle
Naturkræfter indbyrdes, idet der kan godtgøres et bestemt
kvantitativt Forhold (Ækvivalens) mellem den Kraftytring (f. Ex.
Bevægelse), der forsvinder, og den (f. Ex. Varme), der
opstaar.
Dertil kom endnu (1859) Darwin’s Hypotese om Arternes
Opstaaen. Naturvidenskaben havde saaledes paa storartet
Maade paavist indre Sammenhæng, hvor man forhen kun
havde set Brudstykker og Spring. Spørgsmaalet var nu,
hvilken Indflydelse disse Resultater vilde faa paa den almindelige
Verdensanskuelse. Hos Herbert Spencer have vi allerede
truffet et Forsøg paa at besvare dette Spørgsmaal. Ligeledes
hos Fechner, der fornyede Spinozas Identitetshypotese. I en
glimrende Fremstilling søgte Albert Lange (1828—1875)
(Geschichte des Materialismus 1865) at godtgøre Umuligheden
og Uberettigelsen af at indskyde psykiske Led i de materielle
Aarsagers Rækker, hvorfor Identitetshypotesen bliver den
eneste Mulighed. Materialismen er uholdbar, fordi de
materielle Processer, af hvilke den vil udlede de sjælelige
Fænomener, selv kun kendes af os gennem Fornemmelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kortfil/0095.html
