Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - b. Tilværelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skønt han mener at hylde den rene Materialisme. Hans Bog
Kraft und Stoff (1855) er meget uklar, hvad de principielle
Spørgsmaal angaar, men er skrevet i et populært Sprog og
vandt en meget stor Læsekreds.
I Modsætning til disse Forfattere stillede Hermann Lotze
(1817—1881) sig den Opgave at fastholde den romantiske
Periodes Idealisme i Sammenhæng med og paa Grundlag af
den moderne Naturvidenskabs Metoder og Resultater. Han
begyndte sin videnskabelige Virksomhed paa en Gang som
Naturforsker og Filosof, men gik senere helt over til
Filosofien, for hvilken han virkede en lang Række af Aar ved
Universitetet i Göttingen. Som Naturforsker var det hans
Bestræbelse at behandle Medicinen og Fysiologien som
mekaniske Naturvidenskaber uden den da endnu hyppige
Beraabelse paa en særlig „Livskraft“. Sine filosofiske Ideer har
han udviklet i Mikrokosmus (1864—68) og i Drei Bücher
der Metaphysik (1879).
Medens Romantikens Filosofi gik Deduktionens og
Konstruktionens Vej, er Lotze klar over, at de Tankemidler, der
staa til Raadighed ved Begrundelsen af vor Verdensanskuelse,
ere Analysen og Analogien. — Den mekaniske Naturopfattelse
betragter alle Fænomener som bestemte ved Vexelvirkning af
Elementer, som ere udstrakte, selvom deres Udstrækning er
overordentligt lille. Men hvad der er udstrakt, maa bestaa af
Dele, kan ikke være absolut enkelt. Og Udstrækning er
desuden en Egenskab, der maa forklares efter samme Princip
som alle Sansekvaliteter, nemlig ved en Vexelvirkning af
Elementer; men de Elementer, hvis Vexelvirkning skal forklare
Udstrækningskvaliteten, kunne ikke selv være udstrakte, maa
altsaa være simplere end de Elementer, ved hvilke
Naturvidenskaben stanser; de kunne da kun være Kraftpunkter.
Og skulle de staa i Vexelvirkning med hverandre, kunne
de ikke være absolut selvstændige og forskellige; de maa
være Led i en Ursubstans, som omfatter dem alle og gør
det muligt, at det enes Tilstand kan bestemme det andets. —
Længere end til de ubestemte Begreber om uudstrakte
Elementer og om en Ursubstans kunne vi ikke komme ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
