Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - c. Erkendelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
økonomisk Erkendelsesteori, idet han lægger Vægt paa, at vi
indskrænke vore Definitioner og Hypoteser til det strengt
Nødvendige.
Richard Avenarius (1843—1896) har fremstillet den
økonomiske eller pragmatiske Erkendelseslære fra et
psykologisk Synspunkt, idet han har søgt at give, hvad man kunde
kalde Problemernes Naturhistorie. (Philosophie als Denken
der Welt nach dem Prinzip des kleinsten Kraftmaasses. 1876.
Kritik der reinen Erfahrung. 1888—1890). Et Problem
forudsætter en Spænding mellem Individet og den omgivende
Verden. En saadan Spænding opstaar, naar de Paavirkninger, der
komme fra Omverdenen, kræve enten en større eller en
mindre Udløsning af Energi, end Individet formaar at yde.
Naar derimod Paavirkning (P) og Energi (E) svare til hin
anden (saa at P = E), er der intet Problem og ingen Uro;
Individet genkender sin Omverden, føler sig hjemme og har
Tillid til sine Forestillinger og Iagttagelser.
Kræves der et større Arbejde, end Individet kan yde
(altsaa P > E), føler Individet sig fremmed i sin Verden.
Genkendelse er ikke mulig, og det Givne staar som fuldt af
Modsigelser, Afvigelser og Undtagelser. Ved enhver Udvidelse
af Erfaringen og af den aandelige Horizont opstaar derfor
nye Problemer. Stigende Kultur medfører Forøgelse af
Problemerne. — Er der omvendt mere Energi tilrede, end
Omverdenen kræver (saa at P < E), vil der opstaa en Trang,
der higer ud over det Givne, en romantisk Gæring eller en
praktisk Idealisme vil optræde. Uroen vil holde sig, indtil
enten Energien er udtømt eller Omverdenen er omdannet
efter Individets Trang.
Udligningen (Deproblematiseringen) er ikke altid en
virkelig Løsning. Der naas maaske kun et foreløbigt eller rent
individuelt Synspunkt, uden at Muligheden af en ny
Spænding (Problematisering) er udelukket. Definitiv og universel
bliver Deproblematiseringen kun, naar en fuldstændig
Tillæmpelse til det Givne er opnaat, og alle foreløbige og
individuelle Elementer i Opfattelsen ere udskilte. Dette opnaas,
naar Erkendelsen væsentligt bestaar i kvantitativ Beskrivelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
