Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Have. Her klatrede han op i et Trce, oer naaeoe
helt op til Taget, gik ud paa dette, krsb derpaa
ned gjennem en Pibe og var saa heldig at komme
direkte ned i den Sljsnnes Vcerelse. Hun sad i
dette Oieblil foran et Lys og tog sine kostbare
ørenringe af.
Den smutte Polakinbe blev yderst forstrækket,
da hun saa, at der befandt sig en ganske frem
med Mand inde i hendes Vcerelse, og hun var
forst ikke istand til at sige et eneste Ord. Men
da hun saa, at den unge Akademiker stod übevce
gelig med nedslagne Vine og var saa undselig,
at han ille vovede at rsre en Finger, og da hun
i ham gjenljendte den samme unge Mand, som
hun Dagen forud havde leet saa af, da han faldt
omkuld, saa brod hun paanh ud i Latter. Des
uden var der virkelig ikke noget skråkindjagende
ved Andreas, tvert imod var han meget smuk.
Lcenge og hjertelig lo hun og begyndte tilsidst at
gjsre Nar af ham. Den smukke Pige var mun
ter og glad som alle Polatinder, men hendes vid
underlig llare Vine havde hint lange Blik, der
tyder paa en trofast Karakter.
Den stakkels Akademiker stod som om han
var bunden. Da traadte Wojwodens Datter hen
til ham, satte et skinnende Diadem paa hans
Hode, hcengte ørenringene fast i hans Haar og
slyngede en pragtfuld guldbremmet Jakke om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
