Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
af Siitscha’ns Indvaanere svirede og drak og mo
rede sig fra Morgen til Aften, saa Icenge de end’
nu havde Penge igjen efter det sidste Nytte.
Denne ustanselige Rangel havde noget sir
lig lokkende ved sig. Siitscha’ns Indvaanere var
imidlertid ikke en Hob Druktenbolte, der mlde
glemme sin Sorg i Glasset, det var en glad, sorg
los Forsamling af Momo, som levede i en stadig
Festrus. Enhver, som kom hid, glemte alt andet,
lastede fra sig alt, der hidtil havde beMftiget
Det var en lssstupven larmende Gloede, men
al denne Svir sneg sig ikke ind i nwrke
Kroge, den var aabenlys og kameratslig. Het
uar Glceden over det frie, übundne, herlige Liv,
en Gloede, hvori de ikke behovede at gjore noget
Slaar. ,
Her saa man mange nnge Ofstcerer, som
senere udmerkede sig i den keiserlige Hoer, og her
fandtes ogsllll mange, som havde den cedle Over
bevisning, at det var ganske og aldeles ligegyl
digt, hvem man krigede med, nåar bare Sverdet
ikke blev siddende for lcenge i Skeden, og at det
ilte gik cm for anstcrndige Mennesker at leve uden
i Slagtummel. Desnden gaves der ogsaa mange,
som kun havde det Maal for Oie at lunne sige,
naar de vendte tilbage, at de havde vceret ved
Scitscha’n og de der var blevne fuldkomne Ryttere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
