Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Andreas gik langs Kosakkernes Rcetter.
Leirilben, om hvilken Skildvagterne sad, holdt
paa at stutte. Vagten sad og sov ssdeligt efter
at have stillet sin Kosakhunger vel rigeligt. An
dreas var ikke saa lidet forbauset over denne
Sorglsshed, og han tcenkte ved sig selv, at det
rigtignot var godt, at der ikke var farlige Fjen
der incerheden, ellers kunde de meget let vcrre
blevet overrumplet. Endelig gik han hen til
en af Vognene, steg op paa den og lagde sig
paa Ryggen, idet han blev liggende og se op
mod Himlen. Denne var lys og klar, han
lunde vedvarende se Stjernerne og Melkeveien
strike sig som et lysende Belte over Firma
mentet.
Som han laa der blev han mere og
mere dssig og var halvveis sovende, halvveis
vaagen.
Pludselig var bet, som om ber kom et
andet Villede end Himlen foran ham, det var
noget, der lignede et menneskeligt Ansigt, og
det bevægede sig raflt forbi hans Ansigt. I
ben Tro, at det ogsaa var et Drommetnllede,
som straks vilde forsvinde, slog han Dinene op,
men saa, at et blegt, udtceret Mennesteanstgt
bsiede sig ned over ham og saa fast paa ham.
Langt kulsort Haar hang uordentlig under et
fljsdeslsst lnyttet sort Tsrllcebe. Ansigtets for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
