Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
hans Fader, og git hen til Kolken i hans egen
Afdeling. Denne laa og sov ssdelig mellem to
Kjeoler, under hvilke endnu Asken ulmede. Til
fin Forundring saa han, at begge var fuldstæn
dig tomme, han gik videre og faa ned i Kjed
lerne ide forskjellige Kvarterer ; de var alle
tomme. Uvilkaarlig tcenkte han paa de gamle
Ord : Saporogerne er som Bsrn. Hvis der er
lidet, saa er de tilfredse med det, er der meget,
lader de intet blive igjen.
Hvad skulde han saa gjore? Paa hans
Faders Vogn maatte der vistnok endnu ligge en
Scek med hvidt Brod, der var plyndret i et
Klosters Bageri.
Han underssgte Vognen nsiagtig, men Scrl
ken var der ikke. Ostap havde brugt den til
Hodepude og havde lagt sit Hode paa den, han laa
paa Jorden og snorkede, saa man lunde hore
ham langt udover Markerne. Andreas greb
Sceklen med den ene Haand og rev den saa
heftig bort under Broderen, at Ostaps Hode
faldt ned paa Jorden med et Klask. Halvt van
gen for han op, slog Oinene vidt op og begyndte
at skrige af al sin Magt :
„Hold fast i den Djcevel af en Polal.
Hold ham fast l Fang hans Hest !"
„Ti eller saa slaar jeg dig ihjel," raabte
Andreas sg truede ham med Sceklen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
