Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Hodet havde hun viklet et rsdt Silketsrklcede.
Perler smykkede hendes Oreringe, lange Lokter
hang nedover den udtærede Nakke med sine op
svulmede Aarer. Ved Siden af hende laa et
lidet Barn, som krampagtig holdt fast ved hen
des blottede Bryst, og da det sandsynligvis ikke
havde fundet mere Melk der, havde det i sin
Mrgrelse og Vrede revet dybe Flcenger i Vry’
stet. Det streg ikke, men man kunde af en svag
Bevcegelse af Kroppen se, at der endnu var Liv
i det.
Ncesten for hvert Skridt stsdte de paa
ulykkelige Ofre for Hungersnoden. Ved Ind
gangen til et Hus sad en gammel Kvinde. Det
var umuligt at sige, enten hun sov eller hun
var dsd, saa übevægelig sad hun der, med Ho
det dybt bsiet ned over Vrhstet. Fra Taget
paa et andet Hus hang et afmagret motorret
Legeme, af en gammel Djcevel vistnok, ber ikle
lamger havde kunnet udholde Hungerens Kvaler,
og derfor ved Selvmord havde gjort Ende Paa dem.
„Har da Beboerne her stet ikke havt noget
at stille sin Hunger med ? Naar man befinder
sig i en saaban Nsd, saa kan man da spise
ogfaa saadanne Dyr, som man ellers isse vil
rsre, og som ogsaa Loven forbyder en at rsre."
„Alt er spist," svarede Tartarlvinden, „alt
Kvoeg, ille en Hest, ilte en Hund, ja, itte engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
