Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
taqet af ham nogle svcere tunge Lcmrer. Hans
Hartes stcrrte Vevcegelse, alle hans varme Fs
lelser havde hidtil ligget som knuget i ham, nu
folie han sig frigjort, han syntes, som om han
maatte bryde ud i en voldsom Strsm af Ord,
da han hindredes af den smutte Pige, der vendte
sig til Tartarkuinden og urolig spurgte :
„Og Mor l Har du givet hende Brsd ?"
„Hun sover."
„Og Far ?"
„Jeg. har bragt ham noget ; han sagde, at
han selv vilde lomme og takle Ridderen"
Hun tog et Stykke Brsd og forte bet til
sine Lceber. Med uudsigelig Gloede saa Andreas,
hvorledes hun tog det imellem sine Fingre og
brod det istylker og tog et Stykke af det og be
ayndte at spise paa det. Da huskede han paa,
hvor vanskelig det var for en udsultet Organisme
at fordsie, hville Farer man resikerede. Han
blev ganske bleg, greb hurtigt hendes Haand og
udbrod :
„Det er nol, spis ille mere. Du har saa
lcenge vlrret uden Naring, saa Vredet er som
Gift for dig." . , . ,
Hun lod oieblillettg Haanden synke, lagde
Resten af Brodet tilbage paa Tallerkenen og saa
lydig som et Barn paa Andreas. Naar man
blot lunde udtrykke det i Ord, men hverten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
