Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
saa hurtigt, som hans lange, tynde Vm kunde
fsre ham. Han lsd saa llenge han endnu var
inden Kosakkernes Omraade uden at se ftg om,
og derefter langt ud over Markerne, uagtet Fa
ras flet ikke forfulgte ham.
Nu huskede han ogsaa, at han sidste Nat var
vaagnet ved at se Andreas gaa gjennem Lenen
sammen med en Kuinde. Han samlede tungt ftt
araa Hode, men trods alt vilde han dog Me tro,
at en saadan stammelig Gjerning kunde vcere be
gaaet, og at hans egen Ssn havde solgt baade
sin Tro og sin Sjel. „ . . <
Endelig forte han sin Afdeling til det be
tegnede Baghold og skjulte sig med dem bag en
liden Skov, den eneste, som Kosaklerne endnu tkle
havde brcendt af. m.«.
De svrige Saporoger, Fodfolk som Ridende,
begav sig i tre forssjellige Retninger paa Marsch
til de tre Stadsporte.
Inde i Staden var man fuldt opmerliom
paa Kosaklernes Bevægelser. Den hele Befolk
ning ilede op paa Stadsmuren og dannede et
meget livligt Billede for Kosaklernes Oine. De
polske Riddere, den ene stateligere end den anden,
stod ogsaa oppe paa Murene. Deres
hielme, smykkede med Svanefjer, skinnede i Solen.
Deres Sabler og Gevcerer, for hmlle de
havde betalt hsie Priser, var ogsaa som hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
