Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
fanget, medens de laa dsddrukne og sov? Og
paa hvilken Mande havde Tartarerne fundet det
Sted, hvor Skatten var nedgravet? Om alt dette
kunde den undkomne Kosak ingen Oplysning give.
Han var noesten halvdsd af Udmattelse, han
var halt, opsvulmet, Vinden havde hele Tiden
staaet t,am midt i Ansigtet, og han sank som dvd
om paa Jorden og faldt i en dyb Ssvn.
Under saadanne Omstændigheder var det al
tid Skik blandt Kosakkerne uopholdelig at for
fslge Roverne hurtigst muligt, for om muligt at
naa dem igjen. Ellers kunde Fangerne blive
stcebt med til Markederne nede i Lilleasien
eller til Smyrna eller Oen Kreta eller Gud ved
til hvilke Steder.
Dette var altsaa Foranledningen til, at
Kosakkerne var samlet. Alle fra den fsrste til
sidste stod de der med Huen paa Hodet ; thi de
var denne Gang ikke kommet for at modtage
Dagsordre af fin Overordnede, men for at mad
slkll sammen som Ligestillede.
gamle maa fsrst komme med sit Raad,
blev der raabt iblandt Mcengden.
„Koschewoyen maa fsrst lade os hsre, hvad
han mener," blev der saa sagt.
Og Koschewoyen tog sin Hue af, takkede
Kosakkerne for den LVre, de havde vist ham, og
sagde faa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
