Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Noget at drille, jeg maa tale alene med ham«
Jeg har vigtige Forretninger at afgjsre med
ham "
Denne Isde var ingen anden end lankel.
Han var nu blevet Forpagter og Sljcenlevcert.
Taras traadte ind i Stuen.
Joden bad. Hnns Hode var indhyllet i et
smudsigt Klcede, og han havde netop vendt sia.
om for efter sin Religions Forstrifter at spytte
for sidste Gang, da pludselig hans Blik flestebe
sig paa’den bag ham staaende Bulba. Fremfor
alt andet lyste for Jodens Oine de to tusen Du
kater, som var sat paa Kosakhsvoingens Hode,
dog stammede han sig lidt over sin Pengebegjcer
lighed og ssgte at nedkjempe den forfærdelige
Trang efter Penge, der fom en Orm slynger sig
om en Isdes Sjel.
„Hor, lankel," sagde Taras til Joden, der
forsigtig gik hen og lukkede Doren, for at ingen
skulde sc dem. „Jeg har engang reddet dit Liv,
Saporogerne havde dengang revet dig istyk
ler, nu er det din Tur at bevise mig en Tje
neste."
Jodens Ansigt blev temmelig morkt.
„Hvad er det for en Tjeneste ? Dersom det
er en Tjeneste, som jeg virkelig tan gjore — saa
hvorfor ikke?"
„Godt, bet er et Ord. Bring mig til War
schau l"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
