Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Taarn som en Storkehals, og paa Spidsen af
dette Taarn hvilede der et lidet Stykke Tag.
Denne Bygning tjente ti forskjellige For
maal. Der var en Kaserne, Fcengsel, ja endog
Kriminalretslokale. Vore Bekjendte gik ind gjen
neM en Port og tom ind i ?n stor Sal eller kan
ske rettere sagt et overbygget Gaardsvum. Om
trent tusen Mennester laa her og sov. Lige over
paa den anden Side var der en lav Dor, foran
hvilken sad et Par Skildvagter og spillede.
De stjcenkede de Nyankomne liden Opmerl
somhed og vendte forst Hodet om, da lankel
sagde til dem:
„Her er vi, mine Herrer, her er vi."
„Gaa ind," sagde den ene af dem, idet han
aabnede Doren.
De traadte ind i en trang, mor! Korridor,
gjennem hvilken de kom til en anden Sal med
smaa Vinduer hsit oppe paa Vceggen.
„Hvem der?" raabte flere Stemmer, og
Taras saa da et stort Antal Soldater i fuld
Rustning. „Det er os forbudt at lade -nogen
komme herind."
„Det er os," sagde lankel. „Ved Gud,
mine cedle Herrer, det er os."
Men ingen vilde hore paa ham. Heldigvis
noermede sig i dette Oieblik en tyk Mand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
