Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Efterat Heiduken havde buttet nogenlunde
dybt, fandt han det passende nu ogsaa at sige
le« ved ikke, howdle Herre," begyndte han,
„hvorfor De egentlig vil se disse Fanger. De
er Hunde og ikke Mennesker. Og en ReKgron
har de, som ingen anden vil give det rmgeste for.
„Der lyve? du, din Skurk," streg Nulba.
„Du kan selv vlrre en Hund. Hvor tor du vove
at tale ringeagtende om en Religion som vor !
„lasaa, jasaa," sagde Heiduken. .Ma mm
Ven, nu ved jeg da, hvem du er Du selv t:l
-hsrer naturligvis dem, som her sidder bag Laas
og Lutte. Vent bare lidt, saa stal jeg nok Ul-
Taras indsaa naturligvis straks, hvor ufor
sigtig han havde vceret, men hans Wrgrelse og
Egensindighed hindrede ham i °t Sisre sin For
seelse god igien. Heldigms styndte lankel sig
oieblikkelig med at gjsre, hvad han funde.
.Men allernaadigste Herre, hvor kan det
vaere muligt, at Greven stulde tunne v«re en
Kosak. Dersom han var en bar han da
en saadan Klcedning, og saa han da saa grevelig
’ „Det kan bu sporge dig selv om," og He:-
duken aabnede allerede sin store Mund for at
raabe efier Hjalp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
