Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
at gaa ind Paa dette, og det var Taras Nulba.
Han rev en haandfuld Haar af sit Hobe, da han
Horte det og raabte :
„Ha, I Fsrere og Overordnede! Handle
ikke som gamle Kjcerringer. Tro ikle Polen!
Den vil forraade Eder som Hunde."
Og da Skriverne rakte dem Fredsforslaget,
da reo Taras sin kostbare Sabel af Skeden,
brat den over som et Ror i to Stykker, og lastede
Stykkerne.fra sig, hvert i forskjellig Retning,
idet han sagde:
„Lev vel!" Ligesaalidt som denne Sabels
to adskilte Dele nogensinde mer kan blive gjen
forene! og blive til et brugsart Vaaben, ligesaa
lidt vil vi Kamerater ses mere i denne Verden.
Tcrnk paa mine Afskedsord."
Han hcevede Stemmen, ben blev mcegtig og
klang med en uljendt Kraft og alle fslte sig
grebet af hans profetiske Ord.
„I Eders Dodsstund vil I tcenke paa mig.
Tror I, at I nu har kjsbt Eder Fred og Ro ?
Tror I, at I har sikret Eder disse Herrer ?
Der venter Eder noget ganske andet. Ouerstbe
falende! Paa dig kommer de til at trcrlle
Huden af dit Hobe, udstoppe det og lade det
paradere rundt omkring til Skrcek og Advarsel.
Ogsaa I, mine Herrer, vil ikke lomme til at
beholde Eders Hoder saa ret lomge. I fugtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
