Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de krafter som bärer aeroplanene. Av prof. V. Bjerknes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI. TEORETISK AEROPLAN.
Naar min far ved forskjellige anledninger hadde fremvist sine experimenter, händte det ikke sjelden at han blev spurgt om han ikke kunde tanke sig praktiske anvendelser av de krafter han hadde opdaget. Han svarte da altid: »Det er ikke min sak». Men om saa spörgeren, halvveis for at undskylde sit spörsmaal, tilföiet: »Krätterne er vel ogsaa for svake til at kunne brukes», fik han altid til svar: »I saa henseende er der ingen hindring. Der er ingen gränse for den styrke kräfterne kan naa». Naar vi nu, 40—50 aar efter, vender tilbake til dette spörsmaal, kan vi straks se en anvendelse av den kraft vi mödte i det sidste forsök, det med de roterende cylindre. Som nävnt lykkes det like godt i luften som i vand. Lat os da tanke os de to cylindre opstillet ikke med vertikal, men med horizontal akse, den ene over den anden i luften. Indstiller vi paa tilträkning, saa vil den överste cylinder träkke den nederste op til sig mot tyngdens virkning. Den nederste cylinder vil
dem. En paa detaljernc indstillet, overutviklet selvkritik har nok hat sin del av skyiden. Men efteråt jeg har hat anledning til at studere hans utvikling nöiere er jeg ikke i tvivl om at ulykken fremfor alt var den, at han saa altfor litet hadde faat anled ning til at utnytte sine bedste utviklings- og arbeids-aar. Han var tredive aar da endelig leiligheten böd sig for ham til et par aar at samle sig helt paa sine matematiske studier. Siden fnlgte ätter et mangeaarigt avbrud, hvor han blev nödt til at splitte sine krafter. Der findes ogsaa tegn som tyder paa at ledende mänd ved vört universitet, som paa den tid önsket den »anvendte matematik> omlagt i mere praktisk ingeniörmässig retning, närmest med en blanding av medlidenhet og ringeagt har seet paa hans »kugler i vand». Dette har kanske heller ikke väret helt uten sammenhäng med hans langsomme avancement. Og likefrem diskvalificerende vilde det sikkert ha virket om han hadde ladet dem ane hvilke maal — i strid med den videnskabelige ortodoxi — han forfulgte med dette problem. Saaledes blev han en femti åars inand inden gjennembruddet kom. Og saa var det det skjäbnesvangre at dette gjennembrud skulde före ham över paa et helt fremmed felt, elektricitetslärens, og det netop paa en tid da denne lare stod i den uklare gjärings tegn. Det var en situation som kravet den fulde ungdommelige elasticitet som han ikke längere var i besiddelse av. Det hele vilde utviklet sig anderledes, om han hadde hat den lykke at faa vie sine ungdoms krafter til sit store problem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
