Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de krafter som bärer aeroplanene. Av prof. V. Bjerknes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa meget er sikkert: er en saadan teori mulig, saa vil den aldrig findes paa konstruktionernes vei. Den maa fremtvinges av kjendsgjerningerne, efterhvert som vor erkjendelse utvides. Opgaven bör overhodet ikke stilles saa: at konstruere en dynamisk teori for elektromagnetismen. Det kan vare en opgave som ikke har nogen lösning. Den objektive og frugtbare spörsmaalstilling er som allerede fremhävet denne: Hvor långt gaar analogierne mellem bevägelsesfelter i materielie medier og de elektromagnetiske felter? Og derefter: hvorfra hitrörer disse analogier mellem tilsynelatende saa vidt adskilte fänomenräkker?
Spörsmaalet vil selvfölgelig i sidste haand vise sig at vare uoplöselig förbundet med det spörsmaal vi begyndte med, det gamle, fra oldtiden diskuterte, og endnu ubesvarte spörsmaal: er rummet fyldt eller er det tomt? Eller i modernere formulering: existerer den FRESNEL-FARADAY-MAXWELi’ske äter, eller existerer den ikke? Opfatningerne har her vekslet, og vil kanske altid vedbli at gjöre det. Efter den Kartesianske periode, hvor rummet var fyldt, fulgte den NEWTON’ske, hvor det var tomt, saa den FRESNEL-FARADAY-MAXWELi’ske, hvor det ätter blev fyldt.
Nu lever vi i den relativistiske periode hvor tendensen igjen synes at gaa mot det tomme rum. Enighet bestaar dog endnu ikke. Selv den nye retnings ledende mand, Ehststein, har uttalt sig for existensen av en äter i en viss forstand. Og ved en avstemning blandt teoretiske fysikere paa naturforsker-mötet i Leipzig 1921 skal äteren ha vundet majoritet. For-skjellen mellem de to retninger kan kanske ogsaa vise sig at vare mindre end det kan se ut ved förste öiekast. Begge retninger söker aarsaken til fjernkräfterne hos det mellemliggende, hvad enten man nu kalder dette mellemliggende »äter» eller »rum». Det kan kanske med tiden vise sig at de egenskaber som man maa tilskrive det rum der skal overta äterens rolle tilslut vil före til en »materialisation» av rummet.
Men lad os se bort fra en saadan forsoning, og tänke os de to opfatninger som absolute motsätninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
