Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal-kemi av prof. V. M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De største hittil kjendte krystaller omfatter mere end 1030
atomer (kjempekrystaller av feltspat eller av meteorjern); der
synes ikke at være noget til hinder for, at der kan dannes
jernkrystaller av planetariske dimensioner, omfattende mere end
1050 atomer.
Medens vi kan betegne den almindelige kemi som én
molekularkemi, kan vi avgrænse et eget omraade inden kemien, som
behandler de vekselvirkninger mellem atomer og molekyler, der
fører til talmæssig ubegrænsede aggregater, denne gren av
kemien kan vi, efter dens vigtigste emne kalde for krystalkemi.
Krystalkemiens vigtigste særmerker likeovenfor
molekularkemien er netop betinget av den omstændighet, at den behandler
vekselvirkninger mellem talmæssig ubegrænsede antal av atomer
eller molekyler. De anordningsmaater av atomer eller
molekyler, som betinges av deres vekselvirkninger vil derfor nemlig
maatte følge de geometriske lovmæssigheter, som gjælder for
anordningen av ubegrænsede punktmængder. Ved denne direkte
geometriske aarsakssammenhæng vil arten av
anordningsmuligheter for atomer eller molekyler i krystaller være begrænset til
de 230 Schönflies-Fedorow-ske rumgrupper, og antallet av
krystallografisk mulige symmetriarter vil vise de kjendte
indskrænkninger sammenlignet med tænkelige molekulære symmetrier som
en følge av, at vekselvirkningen her omfatter et ubegrænset antal
atomer eller molekyler. Hertil kommer endnu de
todimensionale og endimensionale rumgrupper.
Molekularkemiens förste opgave er at finde, hvilke arter av
molekyler der kan dannes av givne stoffer, det næste trin i vor
viden vil bestaa i utredningen av aarsakssammenhængen mellem
molekylers egenskaper og egenskaperne av de i molekylet
indgaaende atomarter.
Helt analog er krystalkemiens første opgave at finde, hvilke
arter av krystaller der kan dannes av givne stoffer, det næste trin
i krystalkemiens utvikling bestaar atter i utredningen av
sammenhængen mellem krystallers egenskaper og egenskaperne av
de i krystallen indgaaende atomarter.
Den første opgave, at finde, hvilke arter av krystaller der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
