Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal-kemi av prof. V. M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den erfaring, at atomer av motsat art fortrinsvis skal berøre
hinanden, og at hvert atom av den ene art skal omgis med det
størst mulige antal atomer av den anden art, er det geometriske
uttryk for kravet om maximum av elektrostatisk energi for et
ionegitter, hvis vi tænker os gitret bygget ikke av elektrisk
neutrale atomer, men av elektrisk ladede ioner.
De her anførte principper vil derfor være gyldig for
ionekrystaller, for regelmæssige anordninger av ubegrænsede antal ioner i
rummet.
Og vor betragtningsmaate, at sammenligne disse krystaller med
pakninger av udeformerbare, elektrisk ladede kugler, vil først og
fremst direkte kunne anvendes paa krystalbygningen av
saadanne stoffer, hvis ioner med tilstrækkelig nøiagtighet kan
repræsenteres som udeformerbare, elektrisk ladede kugler.
Dette gjælder blandt de forskjellige arter av atomioner først
og fremst for de ædelgas-lignende metal-ioner, saasom natrium,
calcium, aluminium, silicium, og idetheletat metal-ioner med
sfærisk-symmetri, som enværdig sølv, toværdig zink, fireværdig
tin, og blandt de negative ioner, anionerne, specielt de mindst
deformerbare, som fremforalt fluor og sur stof.
Det er derfor ikke forbausende, at de her nævnte lovmæssige
forhold først blev fundet hos fluorider og oksyder av metaller med
höi ionesymmetri.
Vigtigheten av kjendtskapet til radiekvotienterne gjør det
ønskelig at bestemme de forskjellige ione-arters radier i krystaller saa
nøiagtig som mulig ved maalinger av atomavstande i krystaller.
Den følgende tabel viser radierne av endel negative ioner,
bestemt ved meget forskjelligartede fremgangsmaater av
forskjellige forskere; som man ser, kan der ikke være tvil om, at disse
størrelser gir et korrekt billede av ionernes rumbehov, i
overensstemmelse med de tal, som først blev fundet av Wasas tjerna
ved optiske betragtninger.
En betragtning av koordinationstallene som funktion av
ionernes størrelsesforhold viser, at vi i forbindelser mellem kulstof og
surstof bør vente koordinationstallet tre, i forbindelser mellem
beryllium og surstof eller silicium og surstof maa vi vente koor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
