Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal-kemi av prof. V. M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningprinciperne for silikaterne er blit opklarede ved den
engelske krystallografiske skoles vigtige arbeider og de formelt
geometriske principer, som ligger tilgrunde for silikaternes
krystalkemi er blit vidtgaaende belyst av Machatschki og Pauling.
Inden kapitlet, de »intermetalliske forbindelser» møter vi atter
stofgrupper, hvis tydning og klassificering har ført til
uoverstigelige vanskeligheter for den molekulær-kemiske
betragtningsmaate.
De klassiske valensbegreper har ikke kunnet kaste lys over de
intermetalliske forbindelser. Ogsaa for dette arbeidsfelt vet vi
nu, takket være især Westgrens og Phragméns arbeider, at vi
maa ta rent krystalkemiske betragtningsmaater til hjælp.
Et stof, som for eksempel gamma-messing, krystalarten med
fem atomer kobber paa otte atomer zink, eksisterer sikkert
aldrig som molekyl, først ved vekselvirkning mellem et stort antal
kobber og zinkatomer i dette mængdeforhold opstaar denne
krystalbygning som en selvstændig fase, og de støkiometriske
love, efter hvilke slike intermetalliske forbindelser blir dannet,
synes at adskile sig sterkt fra de velkjendte støkiometriske love,
efter hvilke der dannes vanlige valensforbindelser eller
ioneforbindelser i molekylform.
Men der er dog visse, sikkert ikke bare formelle tilknytninger
mellem molekylkemi og krystalkemi i den maate, paa hvilken
mængdeforholdet mellem veibare atomer og valenselektroner
bestemmer bygningen av intermetalliske krystalfaser.
Vi kjender alle den store fysikaliske likhet mellem
kvælstofmolekylet og kuloxydmolekylet, som synes at bero paa, at det
samme totale antal elektroner her er bundet til to positive
kjerner.
Nær analogt er aapenbart slegtskapet i krystalbygning mellem
ON2 og C02?
som gir sig uttryk ogsaa i krystalstrukturen, videre det
krystalkemiske slegtskap mellem bornitrid og grafit, og saadanne
slegtskapsforhold i krystalbygning og atomavstande, som vi møter
i rækker som tin, indiumantimonid, cadmiumtellurid, sølvjodid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
