Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
ikke tilstaa det for mig selv, ja, jeg vilde ikke
engang have tilstaaet det endnu, hvis det ikke var
gaaet, som det gik.
Nu undrer jeg mig kun over, hvorledes det
kunde gaa til, at jeg ikke straks var i Stand til at
forstaa min sande Stilling. Om ikke af andet,
maatte jeg allerede kunne have indsét det af den
Grund, at vore Stridigheder altid opstod i
Anledning af saadanne Bagateller, at det senere, naar
de var forbi, ikke var muligt at huske, hvad der
havde givet Anledning til dem. Vor Kløgt kom
ligefrem tilkort med Hensyn til at forsyne det
stadige Fjendskab, som herskede imellem os, med
tilstrækkelige Grunde. Men, hvis Manglen paa
Anledning til vore Stridigheder var paafaldende, var
dog de Paaskud, vi benyttede os af til igjen at
slutte Fred med hinanden, endnu mere paafaldende.
Undertiden kom det vei først til en Forklaring, som
endog kunde være ledsaget af Taarer; men til andre
Tider — det gyser i mig, biot ved at mindes det!
— efter at have overøst hinanden med de grueligste
Beskyldninger, kunde Forsoningen, ligesom ved en
tavs Overenskomst, indtræde pludselig... et Blik,
et Smil... Kys, Favntag... Aa, det er græsseligt!
Jeg forstaar ikke, nej, jeg forstaar ikke, hvorledes
jeg ikke allerede den Gang var i Stand til at indsé
alt det modbydelige heri!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
