Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
og saa temmelig oprigtigt lod sig forlyde med, at
Moderkærligheden kun er et Bedrag, og at det
ikke lønner sig at ofre sit Liv for Børnene, naar
man endnu er ung og har Muligheden for at kunne
nyde Livet.
Samtidig med, at hun gav sig mindre af med
Børnene, i hvert Fald ikke med den fortvivlede
Iver som hidtil, bemærkede jeg, til Trods for, at
hun søgte at skjule det, at hun var begyndt at
give sig mere af med sit Ydre, sine Fornøjelser,
ja selv med at udvikle forskjellige Smaatalenter,
som hidtil havde ligget brak. Saaledes kastede
hun sig nu med stor Iver over Klavérspil, som hun
en Tid lang havde sat fuldstændig til Side. Og
det var just herfra, det hele skrev sig.
Han tav lidt og vendte sig igjen om imod
Ruden, idet han aabenbart gjorde Vold paa sig for
at undertrykke sin Bevægelse. Derpaa vedblev han:
— Ja, Højstærede! Saa var det, at dette
Menneske viste sig.
Han holdt paany inde, idet han et Par Gange
udstødte sin ejendommelige Lyd. Jeg saa’,
hvorledes det pinte ham at mindes dette Menneske, og
at det kun var med den største Overvindelse, at
han kunde bekvemme sig til at omtale ham eller
biot nævne ham ved Navn. Efter at have gjort
endnu en Kraftanstrængelse for at gjenvinde sin
Fatning, hvorved det syntes, som om han kunde
have nedbrudt en Hindring, der stod ham i Vejen,
vedblev han i en forholdsvis rolig Tone:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>