Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Retten ansaa’ det for givet, at jeg var en bedragen
Ægtemand, og at jeg havde begaaet Mordet, idet
jeg værnede om min krænkede Ære, som det
hedder paa de Godtfolks Sprog, af hvilken Grund jeg
ogsaa blev frikjendt. Det Forsøg, jeg gjorde paa
at forklare Sagen, som den var, blev kun opfattet
som Ønsket om at gjenoprette min Hustrus Ære.
Hvorledes det nu forholdt sig eller ikke med hendes
Forhold til denne Musikant, er noget, som hverken
kunde have Betydning for hende eller mig. Det
eneste, som virkelig havde Betydning, var det uhumske
Liv, jeg førte, og hvorom jeg nu allerede har
fortalt Dem tilstrækkeligt. Det hele skrev sig fra den
umaadelige Afgrund, som skilte os ad, fra den
frygtelige Spænding, hvori vort gjensidige Had til
hinanden evig og altid holdt os, et Had, der
fængede som Krudt og kun behøvede den
allermindste Anledning for straks at have en Krisis til
Følge. Uenigheden imellem os havde i den senere
Tid været af en særlig ondartet Natur, og det var
saa meget mere paafaldende, som det stadig
vedblev at veksle med Anfald af en lignende dyrisk
Tilbøjelighed for hinanden.
Jeg gjentager det: hvis han ikke havde vist
sig, havde der vist sig en anden; hvis Skinsygen
ikke var kommen til Udbrud af den Grund, vilde
der have tilbudt sig en anden. Hovedsagen er, at
enhver Ægtemand, der lever saaledes, som jeg den
Gang levede, enten maa bedrive Utugt eller lade
sig skille fra sin Hustru, eller tage Livet- af sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
