Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXII.
— Jeg talte ikke et Ord med hende hele Dagen.
Jeg kun d e ligefrem ikke. Hendes blotte Nærværelse
fik i den Grad det gamle Had til at blusse op i
mig, at jeg næsten blev bange for mig selv. Jeg
skulde rejse bort Ugen efter for at dirigere ved et
af Distriktsmøderne, og ved Middagsbordet spurgte
hun mig i Børnenes Paahør om, naar jeg tog
afsted. Jeg sagde det. Hun spurgte fremdeles, om
der ikke var noget, jeg havde nødig til Rejsen.
Dette svarede jeg slet ikke paa, ligesom jeg
overhovedet slet ikke talte mere til hende, hverken saa
længe vi spiste, eller da vi rejste os fra Bordet og
jeg gik ind i mit Kabinet.
I den sidste Tid var hun rent ophørt med at
komme ind i mit Værelse, især efter. Maaltidet.
Jeg laa og ærgrede mig, og bedst som jeg ligger
saaledes, hører jeg Lyden af bekjendte Skridt.
Pludselig faar jeg den gyselige, rent fortvivlede Idé,
at hun ligesom Urias Hustru, just for at skjule den
Synd, hun har begaaet, kommer til mig nu paa en
saa uvant Tid. „Skal hun ogsaa virkelig ind til
mig?" tænker jeg, mens jeg lytter og hører, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
