Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
„Ja vist, krænke og nedværdige en,
skamskænde ens gode Navn og Rygte, og siden oven i
Kjøbet give en selv Skylden for det hele . .
sagde jeg ved mig selv, og jeg følte mig pludselig
greben af en saa umaadelig Forbitrelse imod hende,
som jeg endnu aldrig havde følt. For første Gang
i den Tid jeg havde været gift, følte jeg Trang til
at give denne Forbitrelse Luft, ikke biot i Ord,
men ogsaa i Gjerning. Jeg sprang op og nærmede
mig hende. Jeg husker, hvorledes jeg i samme
Øjeblik, som jeg sprang op, blev mig bevidst, hvor
forbitret jeg var, og spurgte mig selv, om dét nu
ogsaa var rigtigt at give efter for denne Følelse
og hvorledes jeg straks svarede, at det var rigtigt,
at det vilde gjøre hende bange. I samme Øje-,
blik gav jeg mig, i Stedet for at undertrykke
Forbitrelsen, til at opmuntre den, idet jeg rigtig
glædede mig ved at se, hvorledes den stadig
blussede mere og mere op.
.„— Ud med dig, eller jeg slaar dig ihjel!"
raabte jeg, idet jeg gik hende tæt ind paa
Livet og greb hende i Armen. Jeg talte med
Vilje i en saa forbitret Tone som mulig, og jeg
maa rimeligvis have været frygtelig at se til i
dette Øjeblik, da hun blev i den Grad bange,
at hun ikke engang havde Kræfter nok til at
forføje sig bort og kun sagde, med en ganske svag
Stemme:
nr;,.: „—IVasja! men hvad er nu dét! Hvad gaar
der af dig?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
