Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
med det hele. Rædsel og Harme var nær ved at
snøre Hjærtet sammen i Brystet paa mig; men efter
et Øjebliks Betænkning begyndte jeg allerede at
gaa i Rette med mig selv.
„Hvad er det dog for noget dumt Snak!"
sagde jeg til mig selv. „Der er jo ikke Spor af
Grund til at formode saadant noget. Egentlig tait
er der jo slet ingen Ting passeret. Og hvorledes
er jeg dog i Stand til at nedværdige saavel hende
som mig selv ved at formode saadanne gyselige
Ting? En af disse Musikanter, som man kan
bestille til at spille hos sig for Betaling, som oven i
Kjøbet har et slet Rygte paa sig, og saa — en sat
og agtet Kvinde, Moder til flere Børn, min egen
Hustru! Hvor det er dumt!" syntes det mig at
sige fra den ene Side. „Men hvorfor skulde det
ikke alligevel kunne være saaledes?" forekom det
mig, at jeg hørte fra den anden Side. „Hvorfor skulde
ikke noget saa simpelt og naturligt, som dette, have
kunnet finde Sted, det eneste, hvorfor jeg havde
giftet mig med hende, det eneste, jeg havde Brug
for hos hende, og som derfor ogsaa andre,
denne Musikant f. Eks., ligeledes havde Brug for?
Foruden at han er ugift, sund og stærk — jeg
husker endnu, hvorledes han knasede Brusken i
Mørbraden imellem Tænderne og begjærlig gabede
om Vinglasset med de røde, kjødfulde Læber — er
øjensynlig hans væsenligste Grundsætning den: at
benytte sig. af de Fornøjelser, der tilbyde sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
