Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
man holder den op for Lyset. Jeg for mit
Vedkommende kunde i hvert Fald ikke spore andre
Følelser hos hende for mig end Frygt og Had,
men det var vei ogsaa de eneste Følelser, som
Kjærligheden til en anden kunde have vakt hos
hende for mig. Maaske vilde jeg derfor endnu
have holdt igjen paa mig selv og ikke gjort, hvad
jeg gjorde, hvis hun biot havde tiet. Men, idet hun
greb mig i Haanden, hvori jeg holdt Dolken, sagde
hun pludselig:
„— Vær dog fornuftig! Hvad gaar der af
dig? Hvad tænker du paa! Der er jo ingen Ting
skét, ikke det allermindste! Saa sandt, jeg lever.!"
. Jeg vilde, som sagt, maaske endnu have tøvet
med at udføre mit Forsæt; men disse hendes
sidste Ord, hvoraf jeg sluttede mig til det modsatte,
d. v. s., at dét, jeg frygtede mest af alt, just var
skét, fordrede et Svar. Og Svaret maatte igjen
passe til den Stemning, hvori jeg; havde bragt mig
selv, en Stemning, der ikke biot stadig tog. til i
Styrke, men nødvendigvis maatte vedblive, dermed,
indtil den havde naaet ud over alle Grænser.
Raseriet har, som man sér, ogsaa sipe Love.
.„— Hold op med den Løgn, gemene
Kvindemenneske!" skreg jeg, .skummende af Raseri, idet
jeg med min venstre Haand forsøgte at holde
begge hendes Hænder fast; men da hun stadig rev
snart den ene, snart den anden Haand løs, maatte
jeg til sidst opgive Forsøget. Uden dog at slippe
Dolken, greb jeg hende nu med den venstre Haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
