Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
man løb frem og tilbage; hvorledes der kom nogen
ude i Entréen, og kort efter igjen nogen; hvorledes
Jegör kom slæbende paa noget, der viste sig at
være min Rejsekurv, som han stillede ind til mig
i Kabinettet, — som om noget Menneske havde
Brug for den i dét Øjeblik!
„— Har du hørt, hvad der er skét?" sagde
jeg til ham. „Sig til Gaardskarlen, at han skal gaa
hen og melde det til Politiet." Han svarede ikke.
Jeg rejste mig op for at gaa hen og lukke Døren
af efter ham, hvorefter jeg lagde mig paa Sofaen
og tændte en Cigaret; men inden jeg endnu
havde røget den halvvejs op, faldt jeg om, hvor
jeg sad, og sov ind.
Jeg sov vei mindst to Timer, og jeg husker,
hvorledes jeg da drømte, at hun og jeg igjen vare
blevne gode Venner. Vi havde vei været oppe at
skændes, men skjønt der endnu var lidt i Vejen, vare
vi dog i Hovedsagen gode Venner. Jeg vaagnede
ved, at der var nogen, som bankede paa Døren.
„Det er Politiet," tænkte jeg. „Det er nok et
Mord, jeg har begaaet. Eller maaske er det hende,
som banker paa, og det hele er ingen Ting."
Der blev igjen banket paa Døren. Jeg svarede
stadig ikke, da jeg var optagen af at drøfte
Spørgsmaalet: om der ogsaa virkelig var foregaaet noget
eller ikke? Jo, der var. Jeg huskede i det samme
den Modstand, Korsettet i det første Øjeblik havde
gjort, og hvorledes Kniven siden uhindret var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
