Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
vægelse fra Løsagtighed til Kyskhed, som med den
moralske Bevidsthed, der gjør sig gjældende baade
•i Samfundet og i; vor égen Samvittighed, men
dernæst og fornemmelig dog af den Grund, at disse
Udgangspunkter kun udgjøre ligefremme
Følgeslutninger af det nye Testamentes Lære, som vi jo
bekjende os til, eller i det mindste, om end ubevidst,
anerkjende som Grundlaget for vore moralske
Anskuelser.
Det er imidlertid gaaet helt anderledes, end
jeg havde ventet.
Der er vei ingen, som bestrider, at man jo
baade før og efter, at man er bleven gift,’ bør
afholde sig fra Usædelighed, fra at bruge kunstige
Midler imod -Barnefødsel, fra at gjøre Børn til
Legetøj, eller fra at sætte et saakaldet
Kjærlig-hedsforhold over alt andet, kort sagt, der er ingen,
som bestrider, at Kyskhed jo ikke skulde staa over
Løsagtighed. „Men," hedder det, „hvis ugift Stand
er bedre end Ægteskabet, er det klart, at Folk
ogsaa i denne Henseende bør vælge den bedre Del;
men i saa Fald vil Menneskeslægten uddø. Og
heraf følger simpelt hen, at Menneskehedens
Ideal umulig kan ligge i noget, som medfører dens
Tilintetgjørelse."
Ikke at tale om, at Menneskeslægtens
Tilintetgjørelse ingenlunde er et nyt Begreb, som først er
opstaaet i vor Tid, men en meget gammel
Forestilling, som for de religiøse er en Trosartikel,
og for de lærde en uundgaaelig Følgeslutning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
