Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Tale om et kristeligt Ægteskab, som om kristelig
Gudsdyrkelse (Matth. VI, 5—13; Joh. IV, 21), eller
kristelige Fædre og Vejledere (Matth. XXIII, 8—10),
eller kristelige Ejendele, kristelige Armeer,
Domstole eller Stater.
Saa lidt som noget af alt dette i kristelig
Forstand nogen Sinde har eksisteret, saa lidt kan
der være Tale om, at det nu skulde eksistere, hvad
der ogsaa fuldkommen bekræftes af de Anskuelser,
der have gjort sig gjældende imellem, de sande
kristne i Kristendommens første Tider.
Da det kristelige Ideal bestaar i Kjærlighed til
Gud og Næsten, i at fornægte sig selv for at kunne
tjene Gud og Næsten, maa den sanselige
Kjærlighed — Ægteskabet —, hvorved Mennesket kun
tjener sig selv og saaledes selv forhindrer sig i at
kunne tjene Gud og Mennesker, følgelig fra et
kristeligt Synspunkt nødvendigvis vise sig som et
Fald, en Synd.
Selv i det Tilfælde, at Folk giftede sig med
Menneskeslægtens Formerelse for Øje, vilde dette
dog ikke kunne støtte dem i at tjene Gud og
Mennesker, da det i saa Henseende, i Stedet for
at gifte sig for derved at sætte flere Børn i Verden,
vilde være langt naturligere at forsøge at. redde, om
det end kun var ét eneste af alle de utallige Børn,
som rundt om en gaa baade fysisk og aandelig til
Grunde.
Det eneste Tilfælde, hvori en kristen, uden at
gjøre sig skyldig i en Synd, skulde kunne gifte sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
