- Project Runeberg -  Sermon om et Kristenmenneskes Frihed /
34

(1876) [MARC] Author: Martin Luther Translator: Johan Storjohann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34
Skriftet har og en sceregen historisk Interesse,
saasom det ved en forunderlig Guds Styrelfe blev
Luthers egentlige Afskedsord til Pavedommet. Sam
tidig med at Pavens Banbulle, i hvilken Luther
blev exkommuniceret, gik fra Rom til Wittenberg, tog
nemlig dette Fredens og Frelsens Ord sin Vei fra
Wittenberg til Rom, ledsaget af en Skrivelse til
Leo den 10de, i hvilket Luther saa at sige kjcempede
en sidste fortvivlet Kamp for Pavens Sjcelefrelse.
„Jeg beder Eder, hellige Fader Leo", strev han,
„vcere overbevist om, at jeg aldrig har foretaget
mig noget Ondt imod Eders Person, men at zeg
af Hjertet snster og under Eder det Allerbedste."
„Mit Sind er aldrig blevet saa fremmed for Eder,
at jeg ikke bestandig af al min Kraft har nceret de
bedste Anster for Eder, og, saavidt det stod til mig,
med mine flittige og hjertelige Bonner bedet til
Gud for Eder."
Man kan vistnok betragte dette Brev som Her
rens sidste, store Paamindelse til den ulykkelige
Leo, som Aaret efter pludselig blev revet bort midt
i en Hvirvel af Fester og Adfpredelfer, og blandt
hvis Omgivelser der kun var altfor Faa, som kunde
lytte til hans fortvivlede sidste Raab: „Beder for
mig !" Saa hastig var hans Dod, at man endog
ikke fik Tid til at bringe ham Sakramentet.
I dette i Sandhed heroiske Brev stiller Luther
endnu paa det Bestemteste mellem Pavens Person
og Pavedommets Synder, og idet han viser den
forste den dybeste ZErbodighed, angriber han desto
frimodigere og kraftigere det sidste.
Allerede i et tidligere Skrift af famme Aar
havde Luther sagt: „Paven er ikke den himmelfarne,
men den paa Jorden vandrende Kristi Statholder.
Thi Kristus i Himlen i sin regjerende Skikkelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:22:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krfrihed/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free