Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrigens aarsak og den gamle Nemesis-lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
gang fuldt utfoldet efter den frihetskamp som frelste Helle-
nerne fra østens tyranni, og som med ædelt offerblod ind-
viet en for alle jordens folk lykkebringende kulturtid.
Uforglemmelig er det ogsaa at den samme store lov, ne-
mesis-loven opfattet som en frihetens lov, blev gjenopdaget
og med vidunderlig klarhet fornyet av Shakespeare kort
efter utgangen av en stor vesteuropæisk frihetskamp, hvori
Nederlændere, Briter og Franskmænd satte en grænse for
de spanske Habsburgeres overmod. Av frygt for gjengjæl-
delse drives i Shakespeares tragedie kongemorderen Mac-
beth altid videre, fra morddaad til morddaad, indtil hans
voldsherredømme væbner imot ham et voksende forbund,
som tilslut blir uimotstaaelig. Selve «Birnams skog» ser
han tilslut til sin fortvilelse rykke frem mot den borg, hvor
han lever mere og mere haabløst ensom.
I denne sammenkjædning av aarsak og virkning ligger
for Shakespeare øiensynlig en sjælelig naturlov, som man
kunde kalde for et frihetsbrev indskrevet i menneskets natur
og uforgjængelig som denne. Uretten, den blodige volds-
daad, kan ikke vinde seier for stedse. Ved at tvinges til
at gaa videre, ved at avle ny og atter ny uret reiser den
imot sig en voksende motkraft som før eller senere blir
uovervindelig. Saa var det gaat Perserriket overfor Hellas.
Saa gik det Phillip den andens Spanien, dengang jordens
største krigsmagt, overfor et forsvarsforbund av stater.
Det var under indtryk av Armada-tidens eventyrlige
seire, som gjenkaldte i erindringen Salamis og Mykale, at
den gamle Aischyleiske tanke hos Shakespeare skjøt et
nyt skud. Ingen hadde før ham med en saa lysende klarhet
set at den ved sin egen skyld-tyngde videre-rullende uret
før eller senere maa væbne sig mot en voksende friktion.
Urettens vekst tvinger selvopholdelsens kræfter til at slutte
forbund. Ved forbund av frie blev Hellas reddet. Ved et
atter og atter fremvoksende forbund er til denne dag de
fleste europæiske kulturfolks frihet gaat frelst ut av kam-
pen mot en i lang tid overmægtig militærstat.
Bismarck-tidens Tyskland og de slegtled som av jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
