Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
dumhet.» . Bladet fortsætter: «Vi kan ikke tro det. Ikke
- engang idag. Vi reiser atter engang vor sterkeste protest
mot en politik, hvis uansvarlighet er uten like. Det tyske
folk ønsker fred, ønsker forhandlinger, ønsker en løsning
av striden.»
Det tyske arbeiderblad trodde, at det var av tyredumhet,
at de tyske statsmænd vægret sig ved at ta imot det en-
gelske forslag om mægling, og at det især var Østerrike,
som ønsket krig, en liten ufarlig lokal krig. Men der er en |
mulighet, eller endog en sandsynlighet for, at enfoldighe-
tens uskyld i dette tilfælde var paa det tyske: arbeiderblads
side. Det rettet sine voldsomste angrep mot Østerrike, det
vil sige, det skjøt i luften, mot et maal som var for fjernt
til, at det kunde rammes, istedenfor at rette hovedangrepet
mot de tyske krigs-generaler, som var inden skudvidde. Det
antydes ganske visst i «Vorwårts», at man fra tysk side
puster til Østerrikes krigslyst. Men det store tyske arbei-
derpartis ledende mænd synes ikke at ha tænkt sig sand-
synligheten av, at det aldeles ikke var Østerrikes lyst til at
underkue Serbien, som var hovedmotivet til krigen. Øster-
rike kunde selvfølgelig ikke ta sin mægtige tyske forbunds-
fælle paa slæpetaug. Det tyske arbeiderparti hadde gjen-
nem en række av aar i selve Tyskland hat rikelig anledning
til at bli fortrolig med militarismens filosofi, hvorefter er-
obringskrig er en naturnødvendighet for sterke og levedyg-
tige folkeslag, som vil frem i verden. Det tyske arbeider-
blad, -presseorgan for mindst en tredjedel av hele Tysklands
befolkning, formaadde under verdenskrisen i den sidste
ukeyav juli 1914 ikke med sin bedste vilje at se længere end
til den ydre anledning til krigen: Østerrike-Ungarns og de —
tyske militaristers lyst til at straffe Serbien. At det ikke —
var det anden rångs, men det første rangs medlem av for-
bundet, som efter den nye Kielerkanals indvielse en maa-
ned forut fandt leiligheten! gunstig for en verdenskrig, og
lot Østerrike-Ungarn benytte sit rimelige krav paa en op- p
reisning til at indlede krigen, det synes ikke i øieblikket at
ha staat klart nok for de tyske arbeiderledere. De fandt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
