Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «En frisk og fornøielig krig»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
søndagen gaar i vort bosteds soldaterkirke. Fra sangboken
falder vore øine uvilkaarlig paa tavlerne paa væggene. Over
de ofte lange, lange navnelister staar det skrevet: Her er
de, som døde heltedøden med Gud for konge og fædre-
land . . .. Lad os hver søndag ønske at komme til at staa
paa disse tavler! Da lever vi evig og blir misundt endnu
efter aarhundreders forløp . . . . Kampens store og glade
time vil engang slaa ogsaa for os .... Ja, det vil bli en
stor og en glad stund, som vi hemmelig tør længes efter.»
Spartanerne drog ut i krig bekranset som til fest. Seier-
rik krig var for dem menneskelivets høidepunkt, maalet
for deres utdannelse gjennem alle opvekstens aar. Noget
lignende gjælder den prøissiske militær-adel og dens efter-
lignere i det øvrige Tyskland. «Det høilydte ønske om krig
blir ofte til tomt praleri og latterlig sabelraslen,» skriver
et tysk blad. «Men stille og dypt i det tyske hjerte maa
der leve glæde ved krig og længsel efter krig, fordi vi har
fiender nok, og fordi seiren alene blir det folk tildel, som
gaar til krigen med sang og klang som til en fest.»
Disse linjer læses i det tyske ungdomsforbunds ukeskrift
i januar 1913. «Vi ler av fuld hals av de gamle kjærringer
i mandsklær, som frygter for krigen og jamrer over, at den
er grufuld og hæslig. Nei, krigen er skjøn. Dens høie
storhet hæver menneskehjertet høit over det jordiske, det
dagligdagse.»
«Ogsaa os venter slike stunder. Vi vil gaa dem imøte
med den mandige bevissthet, at det er skjønnere og her-
ligere efter deres utløp at leve evig paa heltetavlen i kir-
ken end navnløse at dø straadøden i vor seng.» — En
uthævelse i trykken fremhæver det forsmædelige i denne
sidstnævnte dødsmaate! Det «unge Tysklands himmerike»
fremstilles tilslut efter en gammel soldatersang som et
valhal, hvor heltene Fredrik og Bliicher, keiser Wilhelm I
og Moltke og Bismarck venter paa de trofaste, som fra den
«blodige valplads stiger til himmels», og hvor portvakten
trær i gevær og den gamle Fritz springer fra sin gyldne
stol og lar tone en præsentermarsj til ære for de nykomne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
