Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsvarssaken og det frie ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
trisk digter (Hamsun) spaar død og undergang over det
engelske folk, uten spor av tanke paa, hvordan det isaafald
vilde gaa det norske; eller om en anden aandsfraværende
digter (Nils Kjær) sammenligner den engelske filosofi med
den tyrkiske, uten spor av tanke paa, hvad hele verden og
ikke mindst Tyskland skylder den engelske erfaringsfilo-
sofi, et av fundamenterne for den moderne kultur — ja, da
mener man, at alt dette galimatias kan vi trygt si, naar det
rettes mot England. Hadde det været Tyskland, var det en
anden sak. England vil bare smile, mens Tyskland staar
med riset i haand. Et saavidt toneangivende blad som «Köl-
nische Zeitung» truet os straks ved krigens begyndelse med
den tyske stats straf, hvis vi uttalte os mot Tyskland. Min-
des jeg ikke feil, var der ogsaa et andet tysk blad, som for-
søkte at skræmme os fra at uttrykke vore følelser overfor
et land, som med brud paa avtale og folkeret brøt ind i
Belgien og med en forfærdelig strenghet straffet Belgiens
folk, fordi de opfyldte den forpligtelse, det hadde til at verge
sin nøitralitet. Jeg er tilbøielig til at tro, at man paa mange
hold baade før og senere er gaat for vidt i den kunst at
holde sig selv for munden for ikke at uttale, hvad et litet
folk naturnødvendig føler, naar et andet litet folk pludselig
styrtes i den dypeste jammer og elendighet — hvorfor?
Fordi dets geografiske beliggenhet gjør det til den fordel-
agtigste krigsvei for en stormagt, som dog tidligere hadde
git sit atter og atter gjentagne ord paa ikke at ville gaa
denne ulovlige vei.
- Jeg har ment, at det var en æressak og en livssak for
det norske folk under denne krig ikke mere end det sven-
ske, danske og hollandske at la sig terrorisere av tyske avis- *
mænd. Jeg mener, at vor forsvarssak er haabløst fortapt,
hvis vi lar os aandelig kastrere. Hvorfra skulde der inden
vort folks brede lag komme nogen glødende forsvarsvilje,
hvis :vi alene med rolig og tilsyneladende likegyldig, nys-
gjerrighet betragter to stormagters optræden overfor de to
smaa folk, serberne og belgierne? Har vi da intet lært av
vore nabolandes eksempel? I Sverige har forsvarsbevægel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
