Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes man forsøkte at avsætte Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
betænker, at Kina med dets bilande er meget større i ut-
strækning end hele Europa, og at en anden av jordens ri-
keste egne, Brasilien, som i størrelse nærmer sig til Europa,
siden 1891 er en forbundsfristat av tyve selvstyrende stater,
likeledes efter nordamerikansk og britisk mønster, og at
de Forenede Stater og det britiske rike, tilsammen en fjer-
dedel av jorden, nærmer sig mere og mere til avslutningen
av et retsforbund, gjennem avtale om ubetinget voldgift,
da kan vel ingen, som ikke vil se ganske bort fra historiske
kjendsgjerninger, negte, at Kants og hans forgjængeres
teorier har vist sig at være alt andet end livsfjerne utopier.
Henimot en halvdel av jordens lande har paa en maate valgt
den vei, som med logisk og praktisk nødvendighet maa føre
til «Jordens forenede stater».
Jeg for min del — muligens til-forskjel fra tyske lærde
— lægger særlig vegt paa, at Kant efter al sndsynlighet
la eksemplet fra Nordamerikas Forenede Stater til grund.
Og jeg spør: har ikke historien allerede begyndt at gi den
gamle seer ret? Føderationstanken skulde efter Kant virke-
liggjøres gradvis. Hertil har briterne, gjennem alle sine
selvstyrende kolonier, sagt ja. Alle dets «kronkolonier» vil
si ja. Kina og Brasilien sier ja. Mon det ikke snart skulde
være paa tide for det gamle selvgode Europa at si et
angrende, men ogsaa et jublende ja? Alle de andre verdens-
dele, hvite folk og farvede, ser jo i denne tid med forfær-
- delse paa Europa. Alle hvite rødmer over dets skam. Kan-
hænde vil luftbomber eller kuler fra mørsere i løpet av
denne krig ødelægge ikke alene kathedralen i Reims, hvor-
til der ikke findes maken i Tyskland, men ogsaa kristen-
hetens skjønneste kirke, Notre-Damen i Paris, og hvorfor
ikke like saa godt Westminster Abbedi, og endnu endel an-
dre vidunderlige bygverker fra den Vesteuropas foraarstid,
da kulturfremrykningen atter begyndte efter mange mørke
aarhundreders avbrytelse. En stor del av de mindesmerker,
som drager hvite og farvede fra alle verdensdele til Europa,
som kultur-hungerens pilgrimme, vil muligens ved utgan-
gen av denne krig være lagt i grus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
